Podcasten: Sensitiv Livsglæde

Inspiration og samtaler om det sensitive karaktertræk

HSP, hypersensitiv, særligt sensitiv eller blot med antennerne ude i verden - kært barn har mange navne.

Det at være sensitiv er hverken en diagnose eller en fastlåst definition. Det er et medfødt karaktertræk og en naturlig del af personligheden. Selvom ikke to sensitive mennesker er ens, er der ofte stærke ligheder: Dybe følelser, stor empati, høj kreativitet og et manglende filter til at sortere i hverdagens mange indtryk.

Podcasten Sensitiv Livsglæde fokuserer ikke så meget på teorien bag karaktertrækket, men zoomer i stedet ind på praksis: Hvordan man lytter til sig selv, bruger det store følelsesliv som en styrke og passer godt på sig selv i en filterløs hverdag.


Sensitiv livsglæde

Skru ned for uro i krop og sind - en guidet kropsskanning


Episoder, redskaber og samtaler

I podcasten guider Stinemaria lytteren gennem beroligende åndedrætsøvelser, deler ud af egne erfaringer og inviterer spændende gæster ind til en dyb samtale om det sensitive liv.

Mest populære episode:

  • Det sensitive barn: Podcastens absolut mest lyttede afsnit, som giver konkrete redskaber og dyb forståelse til forældre og fagfolk. Lyt til episoden her

Du kan også lytte til samtaler med:

  • 🎙️ Johannes Møllehave om livets store nuancer

  • 🎙️ Den sensitive mand og de særlige dynamikker

  • 🎙️ Den selvstændige erhvervsdrivende om at balancere business og sårbarhed

Lyt og abonnér her


”Bare fordi du KAN mærke hele verden, betyder det ikke, at du SKAL.”

Stinemarias ønske med podcasten er at være den kærlige stemme, der minder lytteren om, at man er god nok, præcis som man er – indtil den indre stemme bliver lytterens egen.