Historien bag Cozy Squirrel Studio
Velkommen til mit lille kreative univers. Jeg hedder Stinemaria, og jeg er ansigtet bag Cozy Squirrel Studio.
Min idé til logbøgerne kommer fra en dyb kærlighed til mine egne marsvin og et ønske om at skabe et sted, hvor jeg kunne samle alle de minder og sjove oplevelser, jeg deler med dem.
Malebøgerne blev den naturlige forlængelse af dette univers. For mig er farvelægning en måde at skabe både ro og hygge på – især i selskab med marsvinene. Jeg elsker at sidde med farveblyanterne, mens mine små venner futter rundt ved siden af.
Missionen med Cozy Squirrel Studio er helt simpel: At invitere dig til at sætte tempoet ned. Uanset om du vil forevige dine egne dyreminder eller slappe af med en af malebøgerne, håber jeg, at de kan bringe varme, smil og ægte hverdagshygge ind i dit hjem.
Herunder kan du klikke dig ind på de enkelte journals og malebøger. Inde på hvert produkt kan du læse mere om bogens indhold, se eksempler på siderne og finde lige præcis din favorit.
Bemærk: Vores to nye malebøger er lige nu på vej hjem fra trykkeriet, så jeg kan tjekke, at kvaliteten er helt perfekt, før de lander i dine hænder. De står derfor som midlertidigt udsolgt, men du kan allerede nu smugkigge på dem herunder – de lander i shoppen meget snart!
Giv dit yndlingsmarsvin sin helt egen logbog. 160 sider spækket med sjove hverdags-trackers, sider om yndlingssnacks og personlighed - samt vægt- og sundhedslog. Klik her og begynd at forevige alle de fantastiske stunder med din pelsklædte ven!