Foredrag og oplæg: Fra dyb sårbarhed til samfundskritisk stemme

Som forfatter, podcaster og debattør formidler Stinemaria de emner, vi ofte har svært ved at tale om: Den særlige sensitivitet, de dybe traumer efter Field´s-skyderiet og det systemiske svigt i det danske terrorberedskab.

Hendes foredrag er en blanding af personlig sårbarhed, bøgernes univers og et stærkt samfundsmæssigt engagement. Hun taler til både hjerte og hjerne – uanset om det er på de store kulturinstitutioner, Christiansborg eller for fagfolk i frontlinjen.

Udvalgte referencer og tidligere oplæg:


Samfund, terrorberedskab og traumer


Louisiana LIVE: Øjeblikke, der forandringer alt

D. 4. februar 2025, koncertsalen. Vært: Marc-Christoph Wagner

Begge har oplevet et før og et efter. Af den voldsomme slags. Stinemaria Mollie Jensen var til stede, da et voldsomt skyderi ramte indkøbscentret Field´s i 2022. Darryn Frost blev en helt, da han i 2019 (med en narhvalstand) overmandede en bevæbnet terrorist på London Bridge.

Arrangementet afholdtes i samarbejde med Finn Nørgaard Foreningen. Samtalen foregik på engelsk.


Seminar om terrorofres rettigheder - bedste praksis

3. december 2024, Fællessalen Christiansborg. Arrangør: Finn Nørgaard Foreningen

Oplægsholderne var blandt andre:

  • Kristian Lundø Laursen, overlevende fra angrebet på Utøya i 2011

  • Stinemaria Mollie Jensen, overlevende fra skyderiet i Field´s i 2022

  • Darryn Frost, talsperson for Survivors Against Terror, og overlevende fra angrebet på Fishmongers Hall i London 2019

  • François Zimeray, tidligere fransk ambassadør i Danmark og overlevende fra angrebet på Krudttønden i København i 2015.

“Den hjælp der tilbydes skal tilpasses os som står i denne ekstremt sårbare situation. Nogle af krisecentrene blev lagt lige ved siden af Field´s, og der var rigtig mange af os, som ikke havde lyst til at komme i Field´s i rigtig lang tid efter.” - Stinemaria Mollie Jensen

Download rapporten her

Læs mere om Finn Nørgaard Foreningen her


Røde Kors: Oplæg om personlige oplevelser og reaktioner i forbindelse med Field´s hændelsen

9. april 2025, Comwell Horsens. Arrangør: Røde Kors.

Erfaringer til fremtidens krisehåndtering: På beredskabslederuddannelsen delte Stinemaria sin personlige beretning om at stå midt i Field´s-skyderiet. Med afsæt i Finn Nørgaard Foreningens arbejde gav hun de kommende ledere en direkte forståelse af de chokreaktioner, civile oplever under en voldsom hændelse – afgørende viden til optimering af fremtidens indsats.


Offerrådgivningen: Oplæg for frivillige om skyderiet i Field´s og livet efter

26. september 2024, online arrangement. Arrangør: Offerrådgivningen

Fokus på det sårbare menneske i efterspillet: I samarbejde med Finn Nørgaard Foreningen gav Stinemaria Offerrådgivningens frivillige et indblik i de langvarige, psykologiske konsekvenser af et traume. Oplægget kridtede banen op for en vigtig samtale om, hvordan frontlinjen og det akutte beredskab bedre kan rumme ofre i tiden efter en krise.


Politisk engagement: EU-dagen for ofre i Strasbourg

Internationalt samarbejde for et stærkere beredskab.

Udover egne foredrag arbejder Stinemaria aktivt i kulissen for at styrke vilkårene for terrorofre. Hun deltog som repræsentant for Finn Nørgaard Foreningen i Strasbourg i forbindelse med EU-dagen for ofre, hvor hun var med til at sætte fokus på det manglende danske beredskab og udveksle erfaringer på tværs af de europæiske grænser.


Sensitivitet og forfatterskab


BogForum: Forfatterskab og selvudgivelse

Erfaringer fra Danmarks største bogmesse.

Stinemaria har af flere omgange gæstet BogForum for at dele ud af sit arbejde med bøgerne:

November 2023: Livet som forfatter: Oplæg på scenen om den kreative proces, og hvordan hendes sensitivitet er en drivkraft i hendes forfatterskab. Arrangør: BOD Books on Demand

November 2019: Vejen til selvudgivelse: Oplæg på Books on Demands stand, hvor hun delte ud af sine personlige erfaringer, lavpraktiske råd og processen bag at udgive sine egne bøger. Arrangør: BOD Books on Demand.


Oplæg om sensitive børn og voksne, landsmødet FDZ

18. marts 2017 Konferencecentret Middelfart. Arrangør: Forenede Danske Zoneterapeuter

Når man er sensitiv, tager man alt ind. Dufte, lyde, synsindtryk, intet sorteres fra. Det er som at være i verden uden filter, og en tur på indkøb opleves for eksempel vidt forskellige af en sensitiv og en ikke-sensitiv. Det fortalte Stinemaria Mollie Jensen, da hun holdt oplæg for over hundrede FDZ-zoneterapeuter.

Læs artikel om foredraget her


Foredrag på landets biblioteker

Stinemaria holder løbende foredrag på biblioteker og kulturhuse i hele Danmark, hvor hun deler ud af sit forfatterskab og skaber åbne samtaler om det sensitive liv og moderskab.

Tidligere besøgte steder inkluderer blandt andet: Hvidovre Bibliotek, Gentofte Bibliotek og Stadsbiblioteket i Lyngby


Book et foredrag eller oplæg

Søger I et levende, personligt og samfundsrelevant indslag til en konference, en temadag eller et kulturarrangement? Stinemaria skræddersyr altid sit oplæg, så det passer præcis til jeres målgruppe og tidsramme.

Kontakt Stinemaria for booking eller spørgsmål:

  • 📧 E-mail: mail@stinemariamollie.dk

  • 📞 Telefon: 51705110

  • 💬 Du kan også udfylde kontaktformularen under fanen Kontakt

Stinemaria vender tilbage på alle henvendelser inden for 24 timer.